På en af Danmarks smukkeste øer, Ærø i Det Sydfynske Øhav, ligger Ruhetgaard.
Smukt og højt placeret midt mellem Ærøskøbing og Marstal, med udsigt over store bløde bakker og Østersøen.
Med udgangspunkt fra Ruhetgaard, på cykel, bil eller vandring er der utallige muligheder for at komme ud at nyde og opleve Ærø's varierende natur og smukke strande.
Derudover har Ærø et stort udvalg af lokale produkter, gallerier, gode spisesteder, loppemarkeder, havkajakcenter og på øens nordlige spids en utrolig smuk beliggende golfbane med 18 huller.
Er man til lystfiskeri har netop Ærø spændende fiskemuligheder. Med sine varierende kyststrækninger på ca. 80 kilometer er der gode betingelser for fiskeri efter torsk, havøreder, hornfisk og fladfisk.
